At gøre en forskel

I går modtog jeg med posten en fin gavekurv fyldt med lækkerier til den forestående forlængede weekend. Det gjorde jeg, fordi jeg for nogle uger siden i samarbejde med Rune Vang Sommer fra Leonardo-skolen holdt et digitalt foredrag om højt begavede elever i skolen.

Jeg kan godt lide en god kop kaffe eller te, men den bedste del af gavekurven var den medfølgende besked: “Tak for foredraget. Det gjorde en stor forskel for mange”. For det er jo lige præcis det, jeg motiveres af i mit arbejde – at gøre en forskel.