MYTE 5:

Vi er alle gode til noget. Nogle personer har en høj IQ, mens andre har deres styrker indenfor andre discipliner.

Mange tror, at høj intelligens er én blandt mange sidestillede kompetencer, at nogle har en høj IQ, mens andre er gode til sprog, kunst, håndværk, sport osv.
Mange tror, at IQ handler om én bestemt type af intelligens, og at der findes i alt 7 forskellige former for intelligens.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er skyld i, at mange mennesker undervurderer og misforstår, hvad en person med høj intelligens kan præstere.

TVÆRTIMOD intelligens er meget mere grundlæggende. Intelligens er ikke blot én af mange søjler i vores samlede ”kompetence-hus”. Intelligens er det fundament, som alle “kompetence-søjlerne” står på. Intelligens er så grundlæggende, at det slet ikke giver mening at tale om forskellige former for intelligens:

”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).

Den kognitive evne, som personer med høj intelligens besidder, vil naturligvis blive anvendt og komme til udtryk på meget forskellige måder fra person til person, f.eks. igennem naturvidenskab, sprog, kunst, håndværk, sport osv.

Vi er alle er gode til noget forskelligt, men der er en forskel på, hvor avancerede vi er (eller kan blive). Intelligensen afgør, hvor stærk en person kan blive indenfor et felt, og hvor hurtigt personen kan lære nyt. Intelligensen afgør ikke, hvad personen bliver god til. Dette afgøres af en hel række af andre faktorer som f.eks. motivation, undervisning, opdragelse, eventuelle indlæringsvanskeligheder mm.

Hvis en person med en høj intelligens og en person med en gennemsnitlig intelligens skal lære det samme, indenfor et område hvor de i udgangspunktet er på helt samme niveau, så vil personen med en høj intelligens lære markant hurtigere end personen med en gennemsnitlig intelligens. Personen med høj intelligens vil også være i stand til at lære mere avanceret stof og vil have lettere ved at omsætte det lærte til handling.

Dette gælder på tværs af alle områder, hvor det er hjernen (og ikke personens fysik), der er afgørende for præstationen.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Lighedsprincippet har dybe rødder i den danske samfundsmodel og i de danske værdier. Det udfordrer hele vores grundlæggende samfundsopfattelse at forholde os til, at vi er forskellige.

Mange danskere, f.eks. mange pædagoger og lærere, har på deres studier stiftet bekendtskab med begrebet intelligens igennem Howard Gardners teori om de 7 intelligenser. Gardners teori har dog været genstand for en del kritik, og han har efterfølgende medgivet: “Jeg er enig i, at mit arbejde er bedre beskrevet som en teori om multiple kompetencer end som en teori om multiple intelligenser…” (kilde: The Chronicle of Higher Education, 02-2006).

MYTE 4:

Generalister har ikke høj intelligens – høj intelligens findes kun blandt specialister

MANGE TROR, at høj intelligens handler om at være meget skarp til noget meget specifikt – at være specialist.
MANGE TROR som konsekvens af dette, at generalister ikke har en høj intelligens – og at høj intelligens ikke er relevant i generalisternes arbejdsopgaver.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er skyld i at mange arbejdspladser overser og går glip af stærke kompetencer i de stillinger som er helt essentielle for at binde forretningen, organisationen og specialerne sammen.

INTELLIGENS ER IKKE KNYTTET TIL FAG. Intelligens er meget mere grundlæggende end det.

HØJT BEGAVEDE SPECIALISTER har ofte en dybdegående viden om deres fagområde. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.

HØJT BEGAVEDE GENERALISTER har ofte en stor metodisk værktøjskasse og en bred vifte af viden, som går på tværs af forskellige fag. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.

Ja, du læste rigtigt. Den højt begavede specialist og den højt begavede generalist har grundlæggende de samme kognitive kompetencer. Kompetencer som er essentielle både i specialist-stillinger og i generalist-stillinger. Forskellen ligger i hvilken faglig retning de vælger for deres arbejdsliv – baseret på deres personlige og faglige interesser og præferencer.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Mange tror, at personer med en høj intelligens er karakteriserede ved at de er ”kloge”. Den danske ordbog definerer det at være klog, som at have en stor viden og forstå at bruge denne viden fornuftigt. Specialisters store viden er som regel meget konkret, iøjnefaldende og identificerbar. Generalisternes store viden kan derimod, set udefra, forekomme mere processuel, personbåret, diffus og uidentificerbar.

Specialister er typisk succesfulde på en måde, hvor andre let kan identificere deres resultater. Generalister derimod er ofte mest succesfulde i deres job, når de på en næsten ubemærket måde formår at hjælpe andre til at skabe synlige resultater.