Jeg oplever ofte, at kommunerne prioriterer deres indsats for de ledige med udgangspunkt i symptomer snarere end de bagvedliggende årsager. Flere kommuner italesætter det som: ”Vi har valgt at fokusere vores indsats i forhold til ledige med angst, med usund livsstil, med misbrug osv.”
Det giver mening, fordi disse udfordringer spænder ben for den ledige, og samtidig er synlige for fagpersoner og politikere, når indsatser skal identificeres og prioriteres.
MEN mon ikke effekten både for den ledige og for samfundet ville være større, hvis indsatser blev tilrettelagt tættere på årsager end på symptomer?
De højt begavede ledige er helt sikkert repræsenteret blandt de ledige med de nævnte udfordringer. Men deres vej til beskæftigelse, vil jeg mene, er bedre sikret gennem indsatser, der fokuserer på deres særlige udfordringer og potentialer som højt begavede.
I denne artikel kan du læse om forholdet mellem høj begavelse og psykisk sårbarhed i form af angst.
https://udforsksindet.dk/forholdet-mellem-angst-lidelser-og-en-hoej-iq/
You must be logged in to post a comment.