MYTE 4:

Generalister har ikke høj intelligens – høj intelligens findes kun blandt specialister

MANGE TROR, at høj intelligens handler om at være meget skarp til noget meget specifikt – at være specialist.
MANGE TROR som konsekvens af dette, at generalister ikke har en høj intelligens – og at høj intelligens ikke er relevant i generalisternes arbejdsopgaver.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er skyld i at mange arbejdspladser overser og går glip af stærke kompetencer i de stillinger som er helt essentielle for at binde forretningen, organisationen og specialerne sammen.

INTELLIGENS ER IKKE KNYTTET TIL FAG. Intelligens er meget mere grundlæggende end det.

HØJT BEGAVEDE SPECIALISTER har ofte en dybdegående viden om deres fagområde. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.

HØJT BEGAVEDE GENERALISTER har ofte en stor metodisk værktøjskasse og en bred vifte af viden, som går på tværs af forskellige fag. De lærer hurtigt nyt og forstår let at omsætte deres nye viden direkte i opgaveløsningen. De forstår komplekse koncepter og problemstillinger hurtigere end andre. De identificerer sammenhænge og mønstre, som andre måske ikke ser. De har evnen til at tænke abstrakt, at forudse og forstå potentielle udfordringer, at tænke ud af boksen og identificere nye løsninger. De formår at minimere risici, optimere effektiviteten og finde innovative løsninger på vanskelige problemer.

Ja, du læste rigtigt. Den højt begavede specialist og den højt begavede generalist har grundlæggende de samme kognitive kompetencer. Kompetencer som er essentielle både i specialist-stillinger og i generalist-stillinger. Forskellen ligger i hvilken faglig retning de vælger for deres arbejdsliv – baseret på deres personlige og faglige interesser og præferencer.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Mange tror, at personer med en høj intelligens er karakteriserede ved at de er ”kloge”. Den danske ordbog definerer det at være klog, som at have en stor viden og forstå at bruge denne viden fornuftigt. Specialisters store viden er som regel meget konkret, iøjnefaldende og identificerbar. Generalisternes store viden kan derimod, set udefra, forekomme mere processuel, personbåret, diffus og uidentificerbar.

Specialister er typisk succesfulde på en måde, hvor andre let kan identificere deres resultater. Generalister derimod er ofte mest succesfulde i deres job, når de på en næsten ubemærket måde formår at hjælpe andre til at skabe synlige resultater.

MYTE 3:

Personer med høj intelligens er selvglade og tror, at de er bedre end andre.

Mange tror, at personer med høj intelligens oplever sig selv som overlegne, som dem der ved bedst, hvordan enhver opgave skal løses.
Mange tror, at højt begavede personer mangler ydmyghed overfor kolleger og ledelse, at de har ”spidse albuer” og en konkurrerende tilgang til deres arbejdet.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er nærmest så langt fra virkeligheden, som den kan være.

TVÆRTIMOD er mange højt begavede personer meget reflekterede og meget opmærksomme på deres egne begrænsninger. Præcis som i dette kendte citat af Albert Einstein: “Jo mere jeg ved, jo mere opdager jeg, hvor meget jeg ikke ved.”

Personer med høj intelligens har en tendens til at undervurdere deres egne evner. De vurderer simpelthen sig selv ud fra en anden målestok, end deres kolleger gør. En undersøgelse fra USA har vist, at studerende typisk vurderer deres eget faglige niveau ved at sammenligne sig med deres medstuderende. Dette gælder dog ikke de højt begavede studerende. De højt begavede studerende vurderer deres faglige niveau op imod al den viden, der findes om det emne, som de studerer. Konsekvensen er, at de højt begavede studerende – påtrods af at de ofte har et højre fagligt niveau – vurderer sig selv lavere, end deres medstuderende vurderer sig selv.

En undersøgelse foretaget af Talents Unlimited og IQ-Rekruttering om sammenhængen mellem høj intelligens og personlighed indikerer, at højt begavede personer er fælles om nogle få personlighedstræk. Et af disse er, at de IKKE har en konkurrerende tilgang til deres arbejdsrelationer. De højt begavede medarbejdere og ledere interesserer sig simpelthen ikke for at sammenligne sig selv med deres kolleger.

Undersøgelsen viser desuden, at højt begavede personer er karakteriserede ved, at de ofte scorer højt på ansvarlighed, og at de har en meget høj troværdighed. Deres engagement er ikke centreret om deres egen person og om personlig promovering, men er bundet i at gøre en forskel for andre og i at løse opgaven så godt som muligt.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Det er svært at pege på, hvorfor denne myte opstår. Måske fordi Janteloven implicit forudsætter, at en person helt naturligt vil ønske at fremhæve sig selv over andre, hvis de har muligheden.

Måske spiller Dunning-Kruger-effekten også ind på myten. Dunning-Kruger-effekten beskriver, hvordan man kan have en tendens til at overvurdere egne evner og tro, at man er mere kompetent, end man faktisk er. Dog med den undtagelse, at personer med den største viden og de stærkeste kompetencer omvendt har en tendens til at undervurdere egne evner og tro, at de er mindre kompetente, end de faktisk er. Måske er de personer, som fremstår selvglade og har ”spidse albuer” slet ikke de højt begavede medarbejdere og ledere, men snarere nogle fremtrædende faglige profiler med konkurrerende og anerkendelsessøgende personligheder.