LinkedIn-gruppe for de 10% højest begavede

Er du blandt de 10% højest begavede?

Er du ledig? …. eller er du i job?

Vil du gerne sparre og dele erfaringer med ligesindede om emner relateret til arbejdsmarkedet – ledighed, jobsøgning, karriereovervejelser, motivation i jobbet, udfordringer, succeshistorier og meget mere, så har jeg netop oprettet en LinkedIn gruppe for dig.

Gruppen er lukket og kun synlig for gruppens medlemmer. Er du blandt de 10% højest begavede og vil du være medlem af gruppen, kan du skrive en kort besked til mig (på LinkedIn eller på pla@anspor.dk) med et par linier om din motivation for at blive medlem.

Høj begavelse er ikke altid lig med succes

Vidste du, at nogle højt begavede ledige føler, at det er flovt at være arbejdsløs som højt begavet?

Her et citat fra et af de interviews, jeg i den seneste tid har haft med højt begavede ledige:

”… det vil være rart at få noget ud i offentligheden om, at det er ok ikke at være en succes som højt begavet. Jeg tror, at mange lader være med at sige, at de er højt begavede og arbejdsløse, fordi det føles som et nederlag. Jeg ved godt selv, at jeg burde have en høj uddannelse, at jeg burde tjene en masse penge, at jeg burde…”