Hvorfor basere beskæftigelsesindsatsen på symptomer?

Jeg oplever ofte, at kommunerne prioriterer deres indsats for de ledige med udgangspunkt i symptomer snarere end de bagvedliggende årsager. Flere kommuner italesætter det som: ”Vi har valgt at fokusere vores indsats i forhold til ledige med angst, med usund livsstil, med misbrug osv.”

Det giver mening, fordi disse udfordringer spænder ben for den ledige, og samtidig er synlige for fagpersoner og politikere, når indsatser skal identificeres og prioriteres.

MEN mon ikke effekten både for den ledige og for samfundet ville være større, hvis indsatser blev tilrettelagt tættere på årsager end på symptomer?

De højt begavede ledige er helt sikkert repræsenteret blandt de ledige med de nævnte udfordringer. Men deres vej til beskæftigelse, vil jeg mene, er bedre sikret gennem indsatser, der fokuserer på deres særlige udfordringer og potentialer som højt begavede.

I denne artikel kan du læse om forholdet mellem høj begavelse og psykisk sårbarhed i form af angst.

https://udforsksindet.dk/forholdet-mellem-angst-lidelser-og-en-hoej-iq/

Når de højt begavede børn ikke trives, har det store konsekvenser for hele familiens trivsel.

Når de højt begavede børn ikke trives, har det store konsekvenser for hele familiens trivsel. Dette kan koste samfundet dyrt både menneskeligt og økonomisk.

En undersøgelse fra Skole og Forældre viser blandt andet, at ”Angst, stress og depression er nogle af de konsekvenser, som flere forældre oplever af deres kamp for at få den rette hjælp til deres børn med særlige behov.”

Undersøgelsen omhandler familier til børn med særlige behov bredt set. Højt begavede børn i mistrivsel vil ofte indgå i denne kategori, uden at udfordringer knyttet til den høje begavelse er identificeret som nøglen til, at barnet og familien igen kan komme i trivsel.

Ved at identificere de højt begavede børn og indføre selv mindre justeringer i deres hverdag i dagtilbud og skole, kan der opnås en stor menneskelig og økonomisk effekt både i forhold til det enkelte barn og for hele familien. Netop dette gør udfordringerne knyttet til høj begavelse til et oplagt tema for sociale indsatser og sociale investeringer.

https://skoleborn.dk/foraeldre-knaekker-i-kampen-for-stoette-til-deres-boern/