Stine Dahl fra podcastserien “Tæl til 10” har inviteret mig til at lave et afsnit sammen med dem om højt begavede børn.
I afsnittet taler vi om, hvordan man kan spotte børn, der har høj intelligens, hvordan man som forældre kan håndtere det og hvad det kan betyde at have et barn et barn med høj intelligens, der ikke trives.
MYTE 5:
Vi er alle gode til noget. Nogle personer har en høj IQ, mens andre har deres styrker indenfor andre discipliner.
Mange tror, at høj intelligens er én blandt mange sidestillede kompetencer, at nogle har en høj IQ, mens andre er gode til sprog, kunst, håndværk, sport osv.
Mange tror, at IQ handler om én bestemt type af intelligens, og at der findes i alt 7 forskellige former for intelligens.
DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er skyld i, at mange mennesker undervurderer og misforstår, hvad en person med høj intelligens kan præstere.
TVÆRTIMOD intelligens er meget mere grundlæggende. Intelligens er ikke blot én af mange søjler i vores samlede ”kompetence-hus”. Intelligens er det fundament, som alle “kompetence-søjlerne” står på. Intelligens er så grundlæggende, at det slet ikke giver mening at tale om forskellige former for intelligens:
”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).
Den kognitive evne, som personer med høj intelligens besidder, vil naturligvis blive anvendt og komme til udtryk på meget forskellige måder fra person til person, f.eks. igennem naturvidenskab, sprog, kunst, håndværk, sport osv.
Vi er alle er gode til noget forskelligt, men der er en forskel på, hvor avancerede vi er (eller kan blive). Intelligensen afgør, hvor stærk en person kan blive indenfor et felt, og hvor hurtigt personen kan lære nyt. Intelligensen afgør ikke, hvad personen bliver god til. Dette afgøres af en hel række af andre faktorer som f.eks. motivation, undervisning, opdragelse, eventuelle indlæringsvanskeligheder mm.
Hvis en person med en høj intelligens og en person med en gennemsnitlig intelligens skal lære det samme, indenfor et område hvor de i udgangspunktet er på helt samme niveau, så vil personen med en høj intelligens lære markant hurtigere end personen med en gennemsnitlig intelligens. Personen med høj intelligens vil også være i stand til at lære mere avanceret stof og vil have lettere ved at omsætte det lærte til handling.
Dette gælder på tværs af alle områder, hvor det er hjernen (og ikke personens fysik), der er afgørende for præstationen.
HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Lighedsprincippet har dybe rødder i den danske samfundsmodel og i de danske værdier. Det udfordrer hele vores grundlæggende samfundsopfattelse at forholde os til, at vi er forskellige.
Mange danskere, f.eks. mange pædagoger og lærere, har på deres studier stiftet bekendtskab med begrebet intelligens igennem Howard Gardners teori om de 7 intelligenser. Gardners teori har dog været genstand for en del kritik, og han har efterfølgende medgivet: “Jeg er enig i, at mit arbejde er bedre beskrevet som en teori om multiple kompetencer end som en teori om multiple intelligenser…” (kilde: The Chronicle of Higher Education, 02-2006).
You must be logged in to post a comment.