Kategori: Vidste du…

At have en høj intelligens er IKKE det samme som at være klog.

Dette er en vigtig pointe, som alt for mange overser, og som jævnligt giver anledning til misforståelser om høj begavelse.

Jeg hører ofte folk blande de to begreber sammen:
”Jeg tror nu ikke, at jeg er højt begavet, for jeg er jo ikke særligt god til……”
”Jeg tror nu ikke, at han er højt begavet, for han klarer sig ikke så godt i skolen”.

Personer med en høj intelligens er personer, der er født med evnen til let og hurtigt at lære nyt. Når der sættes lighedstegn mellem intelligens, altså evne til at lære, og færdigheder, altså det man skal lære for at blive klog, så opstår misforståelserne. Misforståelserne om at de højt begavede voksne er dem med de høje uddannelser, at de højt begavede elever i folkeskolen nok skal klare sig selv, og at de højt begavede voksne udenfor arbejdsmarkedet ikke har brug for en særlig beskæftigelsesindsats.

Derfor et lille fif herfra – når du støder på emner og debatter relateret til høj begavelse, så husk at stoppe op og overveje om der tales om intelligens eller om færdigheder. For selvom de højt begavet børn og voksne er gode til at lære nyt, skal de stadig have mulighed for at lære, før de (måske en dag) bliver kloge.

Derfor rammer impostor syndromet især de introverte og mest begavede

Mange højt begavede ledige lider af impostor syndrom – de undervurderer sig selv.

Dette har naturligvis konsekvenser for deres relation til arbejdsmarkedet, eksempelvis i forhold til hvilke jobs de (ikke) søger, hvordan de (ikke) sælger sig selv i ansøgningen og til jobsamtalen, samt deres (manglende) positionering på arbejdspladsen.

I denne artikel af Ann C. Schødt kan du læse mere om impostor syndrom.

https://belastendebegavet.dk/derfor-rammer-impostor-syndromet-isaer-introverte-mest-begavede/

Et citat fra artiklen:

”Forskeren Linda Kreger Silverman har fundet, at fænomenet er typisk for højtbegavede, fordi de ikke sammenligner deres viden med andre studerendes viden, men derimod med AL den viden der findes om emnet. De er med andre ord bevidste om det, de ikke ved – bevidst inkompetente – og den bevidsthed rider dem som en mare. Selv når de er blevet eksperter inden for et område, kan de svede: “Hvad nu hvis nogen spørger mig om noget, jeg ikke ved?”