Kategori: Vidste du…

De højt begavede elever er
ofte usynlige i skolen

Der findes nemlig 4 typer af underydere blandt højt begavede børn:

1. Elever, som mere eller mindre bevidst har valgt at rette deres fokus på at passe ind i fællesskabet. For dem er det vigtigste at være som deres kammerater. Som konsekvens af dette undertrykker de og skjuler deres intelligensmæssige potentialer.

2. Elever, der delvist finder sig i at deltage i en undervisning, der ikke matcher dem fagligt. De er frustrerede og utålmodige. De finder deres egne måder at gøre skoledagen tålelig – det kan være som klassens klovn eller ved at drille andre.

3. Elever, der har givet op på skolen. De er sure på de voksne, på sig selv og på hele systemet. Deres skoledag går med at vente på at de kan gå hjem igen. I mellemtiden trækker de sig ind i sig selv eller opfører sig afvisende overfor undervisningen. De vil bare være i fred og have skoledagen overstået.

4. Elever der klarer sig fint i skolen. Set fra lærerens synspunkt præsterer eleven i toppen af det, der kan forventes af en flittig og dygtig elev. I virkeligheden er eleven god til at levere lige præcis det læreren forventer, intet mere, intet mindre. Eleven udfordres ikke og udvikler sig ikke nævneværdigt.

Er du et matematisk geni? Nej, vel…

Hvis tal og matematisk logik ikke lige er dig, så er der stor risiko for, at du slet ikke opdager, hvis du er højt begavet.

Jeg taler med mange (særligt kvinder), som absolut ikke ser sig selv som højt begavede. De har gennem livet oplevet, at de ikke er gode til at lave logiske slutninger, som andre finder indlysende. Ligesom de i sammenligning med deres omgangskreds, ikke er gode til tal eller økonomi.

Høj begavelse er et potentiale til hurtigt at kunne tilegne sig selv kompliceret viden, en evne til at lave koblinger og se mønstre og sammenhænge og en evne til at opfatte nuancer og detaljer. Dette potentiale er selvsagt ikke snævert koblet til matematisk logik, men kan udfolde sig indenfor mange forskellige områder.

Det er en vigtig pointe, at man selvfølgelig ikke kan alt, fordi man er højt begavet. Nogle er gode til matematik, andre er gode til musik, kunst, historie, psykologi eller noget helt andet. Nogle er gode til mange ting, og nogle tror ikke selv, at de er gode til noget. Alle kan de være højt begavede.