Du møder langt flere, end du tror… Måske er du det selv…

Mange højt begavede personer ved ikke selv, at de er højt begavede. Mange højt begavede personer bliver ikke opdaget som højt begavede af deres omgivelser – af familien, kollegerne, lederen, vennerne, naboerne (eller kommunens sagsbehandlere).

Høj begavelse findes i alle samfundslag.

Hvis du møder 100 mennesker, så vil ca. 10 af disse have en IQ, der placerer dem blandt de 10% højest begavede.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi høj begavelse, mod manges forventning, ikke er en fribillet til succes. Med stor sandsynlighed vil den høje begavelse på et tidpunkt i livet spænde ben for personen.

Jeg håber, at 2021 bliver året, hvor vi som samfund får øjnene op for de udfordringer og potentialer, som 10% af landets befolkning har (ofte uden selv at vide, at de er højt begavede). Så vi kan få udnyttet dette store og oversete menneskelige og samfundsøkonomiske potentiale.

Hvis du er nysgerrig på, om du selv kunne være blandt de 10% højest begavede, så kan du starte med at prøve Mensas for-sjov-online-test:

https://mensa.dk/test-din-iq

(Resultatet 120 i en anerkendt IQ-test svarer til at være blandt de 10% højest begavede).

Er du et matematisk geni? Nej, vel…

Hvis tal og matematisk logik ikke lige er dig, så er der stor risiko for, at du slet ikke opdager, hvis du er højt begavet.

Jeg taler med mange (særligt kvinder), som absolut ikke ser sig selv som højt begavede. De har gennem livet oplevet, at de ikke er gode til at lave logiske slutninger, som andre finder indlysende. Ligesom de i sammenligning med deres omgangskreds, ikke er gode til tal eller økonomi.

Høj begavelse er et potentiale til hurtigt at kunne tilegne sig selv kompliceret viden, en evne til at lave koblinger og se mønstre og sammenhænge og en evne til at opfatte nuancer og detaljer. Dette potentiale er selvsagt ikke snævert koblet til matematisk logik, men kan udfolde sig indenfor mange forskellige områder.

Det er en vigtig pointe, at man selvfølgelig ikke kan alt, fordi man er højt begavet. Nogle er gode til matematik, andre er gode til musik, kunst, historie, psykologi eller noget helt andet. Nogle er gode til mange ting, og nogle tror ikke selv, at de er gode til noget. Alle kan de være højt begavede.