Kategori: Arbejdsmarked

MYTE 3:

Personer med høj intelligens er selvglade og tror, at de er bedre end andre.

Mange tror, at personer med høj intelligens oplever sig selv som overlegne, som dem der ved bedst, hvordan enhver opgave skal løses.
Mange tror, at højt begavede personer mangler ydmyghed overfor kolleger og ledelse, at de har ”spidse albuer” og en konkurrerende tilgang til deres arbejdet.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er nærmest så langt fra virkeligheden, som den kan være.

TVÆRTIMOD er mange højt begavede personer meget reflekterede og meget opmærksomme på deres egne begrænsninger. Præcis som i dette kendte citat af Albert Einstein: “Jo mere jeg ved, jo mere opdager jeg, hvor meget jeg ikke ved.”

Personer med høj intelligens har en tendens til at undervurdere deres egne evner. De vurderer simpelthen sig selv ud fra en anden målestok, end deres kolleger gør. En undersøgelse fra USA har vist, at studerende typisk vurderer deres eget faglige niveau ved at sammenligne sig med deres medstuderende. Dette gælder dog ikke de højt begavede studerende. De højt begavede studerende vurderer deres faglige niveau op imod al den viden, der findes om det emne, som de studerer. Konsekvensen er, at de højt begavede studerende – påtrods af at de ofte har et højre fagligt niveau – vurderer sig selv lavere, end deres medstuderende vurderer sig selv.

En undersøgelse foretaget af Talents Unlimited og IQ-Rekruttering om sammenhængen mellem høj intelligens og personlighed indikerer, at højt begavede personer er fælles om nogle få personlighedstræk. Et af disse er, at de IKKE har en konkurrerende tilgang til deres arbejdsrelationer. De højt begavede medarbejdere og ledere interesserer sig simpelthen ikke for at sammenligne sig selv med deres kolleger.

Undersøgelsen viser desuden, at højt begavede personer er karakteriserede ved, at de ofte scorer højt på ansvarlighed, og at de har en meget høj troværdighed. Deres engagement er ikke centreret om deres egen person og om personlig promovering, men er bundet i at gøre en forskel for andre og i at løse opgaven så godt som muligt.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Det er svært at pege på, hvorfor denne myte opstår. Måske fordi Janteloven implicit forudsætter, at en person helt naturligt vil ønske at fremhæve sig selv over andre, hvis de har muligheden.

Måske spiller Dunning-Kruger-effekten også ind på myten. Dunning-Kruger-effekten beskriver, hvordan man kan have en tendens til at overvurdere egne evner og tro, at man er mere kompetent, end man faktisk er. Dog med den undtagelse, at personer med den største viden og de stærkeste kompetencer omvendt har en tendens til at undervurdere egne evner og tro, at de er mindre kompetente, end de faktisk er. Måske er de personer, som fremstår selvglade og har ”spidse albuer” slet ikke de højt begavede medarbejdere og ledere, men snarere nogle fremtrædende faglige profiler med konkurrerende og anerkendelsessøgende personligheder.

MYTE 2:

Humanister har ikke en høj intelligens – høj intelligens hører alene til indenfor matematik og naturvidenskab.

Mange tror, at høj intelligens handler om at være god til matematik og naturvidenskab.
Mange tror som konsekvens af dette, at personer, der har deres styrke indenfor de humanistiske fag, ikke har en høj intelligens.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er så udbredt og så ødelæggende, at den er skyld i, at mange personer med høj intelligens aldrig selv opdager deres høje intelligens.

INTELLIGENS ER IKKE KNYTTET TIL FAG. Intelligens er meget mere grundlæggende end det:

”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).

Personer med en høj intelligens findes indenfor alle fag.

Lad mig nævne nogle måder, hvorpå en høj intelligens kan komme til udtryk indenfor f.eks. de professioner, som arbejder med mennesker:

Personer med høj intelligens har et stort overblik, de lagre store mængder af information, og de er gode til at genkende mønstre i adfærd. Dette sætter dem i stand til at reagere tidligt på tegn på mistrivsel eller at opdage de tidlige tegn på, at en situation er på vej til at eskalere.

Personer med høj intelligens har en evne til at tænke kritisk, kreativt og til hurtigt at spotte afledte konsekvenser. Det sætter dem i stand til at finde effektive måde at håndtere vanskelige situationer og til at designe løsninger, der passer til den enkelte persons specifikke behov.

Personer med høj intelligens er af natur fleksible og tilpasningsdygtige i interaktioner med andre mennesker. De er født med en evne til at forstå andre mennesker, aflæse signaler og tilpasse deres interaktion til situationen.

Personer med høj intelligens lærer hurtigt, de er åbne for nuancer og for modsatrettede perspektiver. De opsamler gennem livet en stor viden om deres fag, om redskaber og metoder knyttet til deres fag og om emner, der ligger i periferien af deres fag. Dette gør dem i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger, identificere nye løsninger og sætte retningen for udviklingen af den faglige indsats.  

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Der kan være flere grunde til, at denne myte opstår. En af grundene, tror jeg, er, at intelligens ikke i sig selv er synlig, den bliver først synlig f.eks. gennem de resultater, en person skaber. Resultater, der skabes indenfor de naturvidenskabelige fag, er ofte mere konkrete, mere objektivt identificerbare og mere direkte overførbare til en persons præstation, end resultater der skabes indenfor de humanistiske fag. Indenfor de humanistiske fag findes der ofte ikke kun ét facit, resultater kan være under udvikling over længere tid, ligesom resultater kan være sværere at lede tilbage til en specifik situation eller person.