Vi kan kalde det mange ting…

Artiklen kalder det “de udresserede medarbejdere”. Vi kunne også kalde det de højt begavede medarbejdere, for beskrivelsen matcher 98%. Dog med den disclamer, at de højt begavede medarbejdere sagtens kan tilpasse sig virksomheden og fungere som “dresserede” medarbejdere.

I Danmark er ca. 180.000 personer i den erhvervsaktive alder blandt landets 5% mest intelligente. Mange af dem ved det bare ikke selv – og arbejdsgiverne overser det også.

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af den udresserede medarbejder, så vil jeg anbefale dig at udforske din IQ her: https://www.iq-rekruttering.dk/er-jeg-hoejt-begavet/

https://vigeur.dk/ledelse/ledelsesekspert-disse-medarbejdere-er-geniale-virksomhederne-skal-give-dem-lov-til-at-brillere/50d1d060-c54d-4caa-ae6c-4e02b449e924

Jeg er ikke spor bilkyndig

… men når jeg ser en bil på vejen, som er skabt til at kunne præstere markant mere end min egen helt almindelige bil, kan jeg godt se, at bilen har et særligt potentiale. Jeg kan også tænke, at det er lidt ærgerligt, når sådan en stærk bil mest bruges til at holde i kø i myldretiden.

For mange højt begavede går der urimeligt meget tid med at ”holde i kø” i skolen og i (arbejds)livet.

De højt begavede personer, jeg taler med, drømmer om i langt højere grad at få mulighed for at bruge deres hestekræfter – at kombinere deres hastighed, overblik, mønstergenkendelse og kreativitet til at levere toppræstationer for, og sammen med, andre.

De højt begavede personer har ligesom bilen på billedet et stort potentiale for at kunne præstere i top. Men til forskel fra bilen på billedet, kan man ikke umiddelbart se det på dem – for rent visuelt skiller de sig ikke ud fra alle andre mennesker.

Nogle gange kan deres potentiale ligefrem være skjult for det utrænede øje. Men tag ikke fejl – den dag de får mulighed for at udnytte deres potentiale, bliver det tydeligt, at de har medfødte hestekræfter, der rækker udover det sædvanlige.