Det kan sagtens være dig
– især hvis du ikke selv tror det.

Høj begavelse kommer i mange former og farver – langt flere end du tror. Mensa er et godt billede på dette. Mensa har medlemmer fra alle samfundslag og med en bred uddannelsesbaggrund. Ifølge Mensas hjemmeside er medlemmerne: Lærere, studerende, postbude, direktører, sekretærer, IT-medarbejdere, lastbilchauffører, journalister, bryggeriarbejdere, pensionister, arbejdsledige, ingeniører og meget mere.

I Danmark er ca. 80.000 voksne blandt de 2% mest intelligente – Mensa Denmark har ifølge deres hjemmeside ca. 1.800 medlemmer. Det vil sige, at der lever mere end 78.000 voksne i Danmark, som kunne være medlem af Mensa, men ikke er det.

Der er næppe tale om, at 78.000 voksne i Danmark bevidst har fravalg at melde sig ind i Mensa. Mit bud vil være, at en stor del af disse personer slet ikke ved, at de er højt begavede.

Ca. 400.000 voksne i Danmark er blandt de 10% mest intelligente… Tænk hvis blot halvdelen af dem ikke selv er opmærksom på det – tænk hvis det er dig – tænk hvis nogle af de ting, der spænder ben for dig i livet, relaterer sig til din høje begavelse…

Høj intelligens er nemlig ikke nogen smutvej til succes i livet – ofte tværtimod.

De højt begavede elever er
ofte usynlige i skolen

Der findes nemlig 4 typer af underydere blandt højt begavede børn:

1. Elever, som mere eller mindre bevidst har valgt at rette deres fokus på at passe ind i fællesskabet. For dem er det vigtigste at være som deres kammerater. Som konsekvens af dette undertrykker de og skjuler deres intelligensmæssige potentialer.

2. Elever, der delvist finder sig i at deltage i en undervisning, der ikke matcher dem fagligt. De er frustrerede og utålmodige. De finder deres egne måder at gøre skoledagen tålelig – det kan være som klassens klovn eller ved at drille andre.

3. Elever, der har givet op på skolen. De er sure på de voksne, på sig selv og på hele systemet. Deres skoledag går med at vente på at de kan gå hjem igen. I mellemtiden trækker de sig ind i sig selv eller opfører sig afvisende overfor undervisningen. De vil bare være i fred og have skoledagen overstået.

4. Elever der klarer sig fint i skolen. Set fra lærerens synspunkt præsterer eleven i toppen af det, der kan forventes af en flittig og dygtig elev. I virkeligheden er eleven god til at levere lige præcis det læreren forventer, intet mere, intet mindre. Eleven udfordres ikke og udvikler sig ikke nævneværdigt.