MYTE 2:

Humanister har ikke en høj intelligens – høj intelligens hører alene til indenfor matematik og naturvidenskab.

Mange tror, at høj intelligens handler om at være god til matematik og naturvidenskab.
Mange tror som konsekvens af dette, at personer, der har deres styrke indenfor de humanistiske fag, ikke har en høj intelligens.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Denne myte er så udbredt og så ødelæggende, at den er skyld i, at mange personer med høj intelligens aldrig selv opdager deres høje intelligens.

INTELLIGENS ER IKKE KNYTTET TIL FAG. Intelligens er meget mere grundlæggende end det:

”Intelligens er en meget generel mental evne, som blandt andet involverer evnen til at resonere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer.” (Gottfredson 1998).

Personer med en høj intelligens findes indenfor alle fag.

Lad mig nævne nogle måder, hvorpå en høj intelligens kan komme til udtryk indenfor f.eks. de professioner, som arbejder med mennesker:

Personer med høj intelligens har et stort overblik, de lagre store mængder af information, og de er gode til at genkende mønstre i adfærd. Dette sætter dem i stand til at reagere tidligt på tegn på mistrivsel eller at opdage de tidlige tegn på, at en situation er på vej til at eskalere.

Personer med høj intelligens har en evne til at tænke kritisk, kreativt og til hurtigt at spotte afledte konsekvenser. Det sætter dem i stand til at finde effektive måde at håndtere vanskelige situationer og til at designe løsninger, der passer til den enkelte persons specifikke behov.

Personer med høj intelligens er af natur fleksible og tilpasningsdygtige i interaktioner med andre mennesker. De er født med en evne til at forstå andre mennesker, aflæse signaler og tilpasse deres interaktion til situationen.

Personer med høj intelligens lærer hurtigt, de er åbne for nuancer og for modsatrettede perspektiver. De opsamler gennem livet en stor viden om deres fag, om redskaber og metoder knyttet til deres fag og om emner, der ligger i periferien af deres fag. Dette gør dem i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger, identificere nye løsninger og sætte retningen for udviklingen af den faglige indsats.  

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
Der kan være flere grunde til, at denne myte opstår. En af grundene, tror jeg, er, at intelligens ikke i sig selv er synlig, den bliver først synlig f.eks. gennem de resultater, en person skaber. Resultater, der skabes indenfor de naturvidenskabelige fag, er ofte mere konkrete, mere objektivt identificerbare og mere direkte overførbare til en persons præstation, end resultater der skabes indenfor de humanistiske fag. Indenfor de humanistiske fag findes der ofte ikke kun ét facit, resultater kan være under udvikling over længere tid, ligesom resultater kan være sværere at lede tilbage til en specifik situation eller person.

MYTE 1:

Høj intelligens og sociale kompetencer er hinandens modsætninger

Mange tror, at personer, der er virkeligt gode til noget, er tilsvarende dårlige til noget andet.
Mange tror, at personer, der er knivskarpe intelligensmæssigt er udfordrede socialt.

DET ER SIMPELTHEN IKKE RIGTIGT. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en af de største og mest sejlivede myter og misforståelser, der eksisterer om høj intelligens. I mit arbejde møder jeg denne misforståelse om ikke hver dag, så i hvert fald hver uge.

TVÆRTIMOD er det sådan, at personer med høj intelligens har et særligt godt udgangspunkt for at udvikle meget stærke sociale kompetencer.

Personer med høj intelligens lærer hurtigt, forstår nuancer og husker informationer. Hvis deres fokus og interesse er rettet mod relationer og sociale interaktioner bliver de derfor let rigtigt dygtige indenfor dette felt.

Personer med høj intelligens kan have en særlig evne til følelsesmæssigt og nærmest intuitivt at sætte sig i en andens sted og forstå personens følelser og oplevelser.

Personer med høj intelligens kan have en særlig evne til at navigere i komplekse sociale situationer, fordi de er gode til at tænke abstrakt og reflektere over deres egen og andres adfærd

Personer med høj intelligens kan med udgangspunkt i deres evne til at indsamle informationer og opfatte sammenhænge og mønstre have en særlig forståelse for sociale interaktioner og andre personers perspektiver.

HVORFOR OPSTÅR MYTEN?
I mediebilledet præsenteres vi som hovedregel for høj intelligens hos personer, der samtidig med den høje intelligens også har nogle sociale udfordringer knyttet til en diagnose som f.eks. autisme.

Nogle personer med høj intelligens (men slet ikke alle) kan være mere optagede af at lære og udforske specifikke interesser end af at opbygge sociale relationer og forståelse for andre mennesker. Personer med høj intelligens bliver ligesom alle andre mennesker bedst til det de kaster deres interesse på.

Personer med høj intelligens kan have en tendens til at udfordre status quo, tænke ud af boksen, og komme hurtigt frem til konklusioner. Det betyder, at andre mennesker ikke altid kan følge dem eller forstå deres kommunikation. Det handler mere om manglende opmærksomhed på løbende at tilpasse sin kommunikation til sin målgruppe end om en manglende social intelligens.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i forskningen på området,
så kan du f.eks. læse mere her:

A meta-analysis of the relationship between emotion recognition ability and intelligence
A meta-analytic review of emotional intelligence in gifted individuals: A multilevel analysis