Når flertallet har mest ret

I denne periode hvor jeg interviewer højt begavede ledige, er jeg flere gange stødt på højt begavede personer, som oplever, at kolleger og ledere ikke forstår – og dermed heller ikke forstår at drage fordel af – at den højt begavede person ofte er hurtig til at ræsonnere og på kort tid kan gennemskue selv meget komplekse problemstillinger.

Flere af de højt begavede ledige har gennem livet, helt fra den tidlige barndom, stået i situationer, hvor deres ræsonnementer er blevet forkastet af omgivelserne – af kammerater, lærere, familie etc. Det har betydet, at flere af de højt begavede ledige kæmper med et lavt selvværd, fordi de indtil langt op i voksenlivet oprigtigt har troet, at det er dem selv, der er galt på den, og at de simpelthen ikke forstår ligeså meget som andre mennesker.

Derfor rammer impostor syndromet især de introverte og mest begavede

Mange højt begavede ledige lider af impostor syndrom – de undervurderer sig selv.

Dette har naturligvis konsekvenser for deres relation til arbejdsmarkedet, eksempelvis i forhold til hvilke jobs de (ikke) søger, hvordan de (ikke) sælger sig selv i ansøgningen og til jobsamtalen, samt deres (manglende) positionering på arbejdspladsen.

I denne artikel af Ann C. Schødt kan du læse mere om impostor syndrom.

https://belastendebegavet.dk/derfor-rammer-impostor-syndromet-isaer-introverte-mest-begavede/

Et citat fra artiklen:

”Forskeren Linda Kreger Silverman har fundet, at fænomenet er typisk for højtbegavede, fordi de ikke sammenligner deres viden med andre studerendes viden, men derimod med AL den viden der findes om emnet. De er med andre ord bevidste om det, de ikke ved – bevidst inkompetente – og den bevidsthed rider dem som en mare. Selv når de er blevet eksperter inden for et område, kan de svede: “Hvad nu hvis nogen spørger mig om noget, jeg ikke ved?”